Velkommen

TILMELD dig vores facebookside FLØK 2016

OG følg os på instagram under navnet FLOEKINTRO2016 eller HER


Velkommen til HA (fil.) også kaldet FLØK. Først og fremmest vil vi ønske dig tillykke med, at du er blevet optaget på Danmarks ubetingede fedeste studium. De næste tre år vil FLØK danne rammerne for den spændende og udfordrende rejse et videregående uddannelsesforløb er.

Vi er et hold på 14 vejledere, som alle har glædet sig meget til at møde dig! Vores opgave er at sørge for, at du får den bedst mulige integration på studiet – fagligt såvel som socialt. Vi har planlagt et indholdsrigt introprogram, der skal hjælpe dig i gang med denne integration. Du vil blive præsenteret for den officielle del af studiet – skolen, underviserne, fagene og den uofficielle del – festerne, udvalgene, dine medstuderende. Vi vil udfordre dig både fagligt og socialt gennem sessions, lege, fester og cases. Dette er et introforløb, du ikke vil gå glip af.

Vi kan ikke garantere dig, at du, efter endt introforløb, vil være klogere på integrationen mellem filosofi og økonomi, som studiet bryster sig af at indeholde, men vi vil love, at du har fået mulighed for at udforske den på alle tænkelige måder. FLØK er et studium fyldt med meget engagerede studerende. FLØK indeholder en lang række initiativer, grupper og udvalg der gør livet på FLØK både sjovt, relevant og dynamisk.

På denne hjemmeside kan du læse lidt om programmet for de næste uger.
Vi opfordrer dig naturligvis til at deltage i hele forløbet, der starter onsdag d. 17. august, hvor vi mødes på CBS for at lære hinanden at kende.

TILMELD DIG MED DET SAMME under ”Tilmelding” – og hvis du har spørgsmål kan du finde vores oplysninger under ”Kontakt.”

Velkommen – og vi ses om lidt!

CBS Adresse:
Copenhagen Business School
Solbjerg Plads 3
2000 Frederiksberg

                      

CA er din karrierepartner og a-kasse både under og efter studiet. Få et bedre studieliv med gratis studiemedlemskab, mentorordning, hjælp til studiejobsøgning, netværk, advokathjælp, personlig feedback på CV og ansøgning og konkrete værktøjer som hurtiglæsning, InDesign & Photoshop. Alt det og meget mere er gratis, så længe du studerer. 
Læs mere om CA på: www.ca.dk/studiemedlem.