Det bliver legendarisk

FLØK er både berygtet og berømt for helt fantastiske rusture, og du har chancen for at deltage i dette års herligheder.

Søndag d. 20.08.2017 drager vi mod Fyn, hvor dette års rustur vil finde sted. Den strækker sig over fire dage, der byder på både sjov og ballade, faglighed og diskussion. Vi har lavet et program, der kræver meget af dig.

Vi forventer, og håber, at du vil deltage i alle vores projekter. Vi har både faglige sessions, der omhandler mange af de temaer, som du vil møde i fagene på studiets første år. De er bygget op om tre temablokke: økonomi, filosofi og integration, og er alle udfærdiget med en diversificeret komposition, der gør dem spændende og relevante for dig. Du skal tænke, tale, læse, regne, diskutere og lege til uendelighed. Vi har også daglige sociale udfordringer til dig; du kommer til at møde alle dine nye medstuderende i alle slags tænkelige situationer. Derudover har vi en masse dejlige overraskelser, når solen går ned og musikken skrues op…

Vi har to gode kokke med, der kreerer lækker mad tre gange om dagen. På turens sidste aften vil de udforme en 3-retters gallamiddag – kun til dig og dine medstuderende. Vi vil allernådigst servere lækkerierne for dig, og alt hvad du skal gøre er AT HUSKE ET GALLAOUTFIT (Drenge, Suit up! – Piger, I må have det lange skrud med!)

Vi har en tillidsbar, hvor der sælges øl, sodavand, vand, vin, cider, snacks og cigaretter til formidable priser. Du behøver ikke at tage penge med (vi afregner efter turen), du skal bare være ærlig, når du drikker noget…

Rusturen er den perfekte lejlighed til at smage lidt på studielivet på FLØK. Du får rig mulighed for at interagere med de medstuderende, og for at spørge vejlederne om alt mellem himmel og jord, så du er lidt bedre rustet til studiestart. Prisen for rusturen og vejledning til, hvordan du tilmelder dig, kan du finde under ”Tilmelding.”

Der er imidlertid en række ting, du skal huske på turen

Huskeliste

–       Sovepose eller lign. samt lagen (vi har selvfølgelig sørget for gode sovemuligheder)

–       Lommelygte (nutidens mobiltelefoner klarer også opgaven fint)

–       Håndklæde

–       Kuglepen

–       Toiletsager

–       Cigaretter (hvis du er ryger)

–       Regntøj

–       Praktisk tøj- og sko

–       GALLATØJ

–       Pigerne skal huske et par stilletter (I behøver ikke at have dem på så længe)

–       Mobiloplader

 

Særlige hensyn

Lider du af en sygdom (diabetes,  epilepsi osv.) eller hvis du har nogle former for allergi, , eller er der andet som vi skal tage hensyn til, kan du kontakte Frederik Worm (28 73 08 22) – så giver han kokkene besked.

så skal du ligeledes informere dette til .

Vi glæder os til en helt fantastisk rustur med dig og dine medstuderende, og vi lover at det ikke bliver kedeligt – TILMELD DIG NU!

Adressen til årets rustur: Højbjerg, Langøvej 272, 5390 Martofte